Luft til luft varmepumpe: Beregn størrelse, besparelse og driftspris i 2026

En luft til luft varmepumpe koster 15.000–30.000 kr. monteret og giver 3–5 kWh varme for hver kWh strøm, den bruger. Den er oplagt i huse og sommerhuse uden vandbåret varme, hvor den kan halvere en elvarmeregning – men den varmer kun godt i de rum, luften kan nå. Her får du, hvor mange kW du skal bruge til dine m², hvad du sparer i forhold til din nuværende varmekilde, hvad driften koster, og hvordan indedel, udedel og rørføring skal placeres for at det virker. Regn på dit eget hus i varmepumpeberegneren.

Beregn størrelsen: hvor mange kW skal du bruge?

Varmebehovet regnes i watt pr. m² og afhænger af, hvor godt huset er isoleret. Tommelfingerreglen er 40–50 W/m² i et velisoleret hus fra efter 2000, 50–60 W/m² i et almindeligt parcelhus fra 1960–80'erne og 60–70 W/m² i et dårligt isoleret hus eller et uisoleret sommerhus. Gang arealet med tallet, så har du effekten i watt:

To forbehold: en luft til luft varmepumpe afgiver kun varme i det rum, indedelen hænger i, så tallene gælder det areal, den varme luft faktisk kan nå – typisk et åbent køkken-alrum plus tilstødende rum med åbne døre. Og over 150 m² giver to mindre indedele næsten altid bedre varmefordeling end én stor. Er huset dårligt isoleret, tjener loftisolering eller hulmursisolering sig hjem hurtigere end en større varmepumpe.

Besparelse: hvad du sparer i forhold til din nuværende varme

En luft til luft varmepumpe med SCOP 4 leverer 4 kWh varme pr. kWh strøm – en elradiator leverer 1. Derfor er besparelsen størst, hvis du varmer op med el i dag. Elafgiften er sat markant ned i 2026, hvilket gør både elvarme og varmepumpe billigere, men forholdet mellem dem er det samme:

Med en typisk pris på 15.000–30.000 kr. monteret er tilbagebetalingstiden 2–4 år, når den erstatter elvarme, og 5–10 år mod træpiller. Mod fjernvarme kan den normalt ikke betale sig. Skal hele huset på varmepumpe og har du vandbåret varme, er luft til vand varmepumpe eller jordvarme den rigtige løsning – se også DVI varmepumpe.

Driftsomkostninger: strømforbrug og service

• Strøm: 2.000–4.000 kWh om året for at holde 100–150 m² varmt. Med en samlet elpris på 1,50–2,00 kr. pr. kWh i 2026 er det 3.000–8.000 kr.
• SCOP afgør forbruget: Bygningsreglementet kræver mindst SCOP 3,80 for anlæg under 12 kW (3,42 hvis kølemidlets GWP er under 150). En A+++-model med SCOP 5 bruger ca. 20 % mindre strøm end en A-model med SCOP 4.
• Service: Et årligt eftersyn koster 1.200–2.000 kr. Anlæg med mere end 1 kg kølemiddel skal efterses årligt af en certificeret montør; mindre anlæg klarer sig med rengøring og et eftersyn hvert andet år.
• Filtre: Rens indedelens filter hver 2.–4. uge i fyringssæsonen; et tilstoppet filter koster 5–15 % af effekten.
• Levetid: 15–20 år ved normal vedligeholdelse.

Placering af indedel og udedel

Placeringen afgør, hvor meget af huset varmepumpen kan varme, og hvor godt naboskabet bliver. Det er her de fleste installationer går galt.

• Indedelen hænges mindst 1,5 meter over gulvet, centralt i boligen og med frit blæs ud i rummet – ikke bag en dør, over en sofa eller i et hjørne. Fra et åbent køkken-alrum kan varmen nå hele stueplanen, hvis dørene står åbne.
• Udedelen skal stå stabilt på væg- eller jordbeslag med mindst 60 cm fri luft omkring sig, hævet over det normale snelag og ikke i et hjørne, hvor lyden kastes tilbage.
• Støj: Anlægget må højst støje 35 dB ved naboskel. Vælg en model med lav lydeffekt, og placér udedelen væk fra naboens terrasse og soveværelse – det er den hyppigste nabokonflikt om varmepumper.
• Kondensvand: Både inde- og udedel skal have afløb; udedelens afløb må ikke ende på en flise, der bliver til en isflade om vinteren.

Rørføring mellem inde- og udedel

De to enheder forbindes med to isolerede kobberrør (væske og gas), et elkabel og en kondensslange, som føres gennem et bor i ydervæggen og skjules i en hvid kabelkanal udvendigt. Hold afstanden kort: de fleste modeller tillader 15–25 meter rør og 8–12 meters højdeforskel, men effekten falder, jo længere røret er, og pris og kølemiddelmængde stiger. 3–7 meter er det normale i et parcelhus.

Rørene skal vakuumsuges og trykprøves, før kølemidlet lukkes ind, og arbejdet med kølemiddel skal udføres af en certificeret montør – typisk en VE-godkendt installatør, som også er en forudsætning for tilskud fra Varmepumpepuljen. Du må gerne selv bore hullet, hænge beslag op og trække kabelkanalen, men eltilslutningen skal laves af en autoriseret elinstallatør, og kølekredsen af køletekniker. Det er derfor, installationen koster 6.000–12.000 kr. oven i selve anlægget.

Tilskud og fradrag

Varmepumpepuljen giver tilskud til at skifte olie- eller gasfyr ud med en varmepumpe, men den er rettet mod vandbårne anlæg; en luft til luft varmepumpe er normalt ikke omfattet. Til gengæld kan arbejdslønnen give håndværkerfradrag – se håndværkerfradrag for de aktuelle satser. Den største gevinst er ikke et tilskud, men den lave elafgift og selve virkningsgraden. Vil du hele vejen ned i varmeudgift, kan varmepumpen kombineres med solceller, så dagforbruget dækkes af egen strøm – mere om helheden i grøn energi.

Kilder

SCOP-kravene (mindst 3,80 under 12 kW, 3,42 ved GWP under 150) og energimærkekravet følger bygningsreglementet og SparEnergi; pris på 15.000–30.000 kr. monteret, støjgrænsen på 35 dB ved skel, kravet om VE-godkendt installatør og det årlige eftersyn ved mere end 1 kg kølemiddel følger SparEnergi og Bolius; varmebehov pr. m², forbrug og besparelser er beregnet ud fra typiske danske huse og 2026-priser inkl. den nedsatte elafgift og er vejledende. Opdateret september 2026.